15 meter skræddersyet stålkonstruktion

Endnu en sending specialkonstruktioner har forladt VL Staals fabrik. Denne gang fire autoklaver på 15 meter stykket.
VL Staal har leveret fire autoklaver på hver 15 meter.

Hos VL Staal er vi glade for specialopgaver. Vi kan nemlig godt lide at blive udfordret og at bruge vores ekspertise på nye måder.

Seneste eksempel er de fire autoklaver, vi netop har leveret til en kunde i træbehandlingsindustrien. Autoklaverne er fremstillet i 5 mm rustfrit stål og måler ø2.000 x 15.000 mm.

Autoklaverne har en bearbejdet lukkering i fronten til tætning mellem tank og låge, og de er forsynet med 12 forstærkningsringe for at undgå sammenklapning, da tanken bliver udsat for vakuum.

Tankene blev leveret ubehandlet som et halvfabrikat til kunden, som selv færdiggjorde tankene.