EN ENGAGERET KUNDE

Norske Øystein Sirnes stod på kajen i Danmark og så sin skorsten blive sendt til Norge, hvor den skulle monteres ved at savværk.
Få timer efter ankomsten til Norge var skorstenen rejst.

Bergene Holm er en af Norges store producenter af byggematerialer i træ. Da virksomheden skulle finde den rigtige leverandør af en ny skorsten til savværket ved Simonstad, faldt valget på VL Staal.

Den ansvarlige for opførelsen, Øystein Sirnes fra firmaet Peder Halvorsen AS, var mere end almindeligt engageret i leveringen. Han var på ferie i Danmark og fik timet sin hjemrejse således, at han kunne følge skorstenens afrejse med skib fra Hirtshals til Norge.

Den 38 meter høje skorsten forlod dansk jord den 25. juli og allerede dagen efter kl. 14 stod den færdigmonteret ved savværket. Og få dage efter modtog vi en begejstret mail fra Øysten Sirnes om den ”gode og meget professionelle leverance”.

Selv tak, Øystein! Det er altid en fornøjelse at arbejde med professionelle, der deler vores begejstring for godt håndværk og præcise leverancer.