To nye kerner monteret på 48 timer

Da Skærbækværket skulle have nye kerner i deres 120 meter høje skorsten, kom vores eksperter på en udfordrende opgave.

En rørsektion er klar til at blive sænket ned i den 120 meter høje skorsten på Skærbækværket.

Da DONG Energy bad os om at montere to nye kerner i en skorsten på Skærbækværket, vidste vi, at det ikke ville blive nogen nem opgave. Men hos VL Staal er vi altid friske på udfordringer!

Rørsektionerne på hver 16 meter skulle løftes op i 135 meters højde og derefter sænkes ned i den 120 meter høje skorsten. Opgaven skulle være udført på maks. fire dage, for at den store ombygning af Skærbækværket kunne forløbe efter planen. Det krævede erfarne eksperter, minutiøs planlægning, gigantiske mobilkraner og rimelige vejrforhold.

Vi satte alle styrker ind på opgaven. Og med to-holdsskift, der arbejdede næsten i døgndrift, lykkedes at det blive færdige på kun 48 timer.