Vi tager fræsning til det næste niveau

VL Staal har investeret millioner i at kunne præstere fræsning på absolut højeste niveau.Hvis man vil fastholde kundetilfredsheden på et højt niveau, kræves der investeringer i mennesker, systemer og maskiner.

Gennem mere end 20 år har VL Staal været hovedleverandør af svejsede og bearbejdede rammer til decanters til den verdensomspændende virksomhed Alfa Laval. For at styrke vores position som leverandør til Alfa Laval har vi investeret i en udskiftning af to ældre fræsemaskiner, som nu er blevet erstattet af et helt nyt Soraluce FP-8.000 fræsecenter.

Det nye fræsecenter er udstyret med Heidenhain Control, automatisk indeksering af vinkelhoved, en automatisk værktøjsveksler med kapacitet på 60 værktøjer, højt moment med direkte spindelmotor med 5000 rpm og rapid feed op til 35 meter/min. på alle akser.

Kapacitet:
Længde: 8.000 mm
Højde: 2.100 mm
Bredde: 1.500 mm
Kapacitet: 10.000 kg/m2

Den nye maskine skal primært bearbejde decanter-rammer til Alfa Laval, men vil også kunne udføre andre bearbejdningsopgaver, fx for olie- og vindmølleindustrien. Med denne investering forbedrer vi vores konkurrencedygtighed ikke alene på vores produktion til Alfa Laval, men også generelt.